Forstå og vælg kapitler til Insights Discovery-personprofiler
En oversigt over de kapitler, der kan vælges for deltagere, som har eller skal modtage profiler, herunder en kort oversigt over indholdet, hvem de er bedst egnet til, og hvilke fordele der er for deltagerne.
Sådan forstås og vælges kapitler til personprofiler
Insights Discovery-personprofilen har fem kapitler, hvoraf de fire er valgfrie ekstrakapitler, der kan blive tilgængelige ved brug af ekstra units.
Disse kapitler kan skabe værdi for deltagerne og give dem større indsigt i forskellige aspekter af deres arbejde. Alle kapitler er beregnet til forskellige niveauer af læringsforløb og anciennitet og indeholder værdifuld indsigt for alle medarbejdere.
Her er en oversigt over de forskellige kapitler og deres potentielle brug:
Kapitlet Præmisserne
Alle Insights Discovery-personprofiler begynder med kapitlet Præmisserne. Det indeholder en generel oversigt over personens egen personlige stil. Det er hjørnestenen i profilen og skal være valgt, før du vælger andre kapitler.
Kapitlet Præmisserne består af følgende afsnit:
- Overblik
- Vigtigste styrker og svagheder
- Betydning for teamet
- Effektiv kommunikation
- Mulige blinde pletter
- Modsætningen
- Forslag til personlig udvikling
Kapitlet Ledelse
Hos Insights mener vi, at alle er en leder på deres egen måde. Uanset om du er leder for projekter, teams eller hele virksomheder, så er det vigtigste, hvordan du leder, og ikke hvad du leder.
Kapitlet Ledelse er ikke kun for ledere. Det er for alle på alle niveauer. Alle deltagere kan bruge dette kapitel som en hjælp til at håndtere deres egen stil, miljø og motivatorer til at optimere deres præstationer
Kapitlet Ledelse fokuserer på:
- Hvordan man gerne vil lede og ledes af andre
- Hvordan man motiverer andre og bliver motiveret
- Hvordan man skaber de ideelle arbejdsbetingelser
Kapitlet Effektivt salg
Kapitlet Effektivt salg hjælper den enkelte med at forstå, hvordan man kan udnytte sin unikke stil til at påvirke kunder, kolleger og ledere – og udnytte sit potentiale til at indgå i et virkeligt enestående salgsteam. Dette kapitel er ikke kun for sælgere, men for alle, der har brug for at påvirke andre eller opbygge stærke relationer i deres funktion.
Kapitlet Effektivt salg fokuserer på:
- Den enkeltes salgsstil
- Før salget begynder
- Identifikation af behov
- Indvendingsbehandling
- Forpligtende aftale
- Opfølgning og gennemførelse
- Salgspræferenceindikatorer
Kapitlet Personlig præstation
Dette kapitel gør den læringsmæssige udvikling personlig. Det fokuserer på formål, potentiale og en livslang rejse mod vækst. Kapitlet hjælper personer med at kigge ind i fremtiden, inspirere dem til at definere deres mål, sætte mål for vækst og realisere deres potentiale.
Kapitlet Personlig præstation undersøger:
- Et målrettet liv
- Organisering af tiden og livet
- Personlig kreativitet
- Livslang læring
- Læringsmetoder
Kapitlet Interview
Dette kapitel omfatter en liste over spørgsmål, som gør folk klogere på sig selv og andre. Spørgsmålene er ambitiøse og vanskelige, højner niveauet af selvindsigt og identificerer områder med styrker og områder til udvikling.
Når kapitlet Interview bruges sammen med kapitlet Præmisserne, er det et effektivt redskab til at styre coachingsamtaler. Det er også et nyttigt værktøj til at hjælpe teams med hurtigt at opbygge relationer.